Sølvbord
House of Finn Juhl
Sølvbordet er et ovalt spise- og konferencebord med udtræk, der forlænger bordet med to plader, men hvor understellet bliver stående. Bordet blev oprindeligt udført af snedkermester Niels Vodder i Rio-palisander til Snedkerlaugets udstilling i 1948. Siden er det ofte set i en kombination af to træsorter med mørk bordplade og lyst understel.
I bordpladen er nedfældet 30 plaketter af sterlingsølv. Af denne grund er bordet også kaldet Judasbordet. Det er enkelt og klassisk i sin form, men også ekstravagant på grund af de skønne detaljer og ikke mindst sølvplaketterne, der er spredt ud over bordpladen som en stjernehimmel.
Placeringen af sølvplaketterne i de fire forskellige størrelser er ikke tilfældig. De opdeler bordet i kuverter til enten 4, 6, 8 eller 10 personer. Med de to tillægsplader er der plads til 14 kuverter.
Sølvbordet fås i tre varianter. Den første variant er med bordplade og stel i valnød, som det originalt blev vist. Den anden, er med en bordplade i teak og med stel i eg. Og den tredje variant er med bordplade og stel i eg. Bordet kan endvidere leveres med eller uden sølvplaketter.
Brands | |
---|---|
Designere |