pp19 – Bamsestolen
PP Møbler
Bliv omfavnet af de store bjørnepoter i denne alle tiders komfortable lænestol.
Betragt det som en investering for livet, når talentfulde danske håndværkere bruger minimum to uger på at håndlave hver stol til de højeste standarder.
Bamsestolen står som arketypen for en behagelig lænestol. Den stærke massive træramme udgør fundamentet, som det omfattende og detaljerede polstringsarbejde er bygget på.
Med denne form for ægte polstring vil du have en stol, der bare bliver bedre med årene.
Bamsestolen var det første Hans J. Wegner-design, der blev produceret hos PP Møbler og markerer begyndelsen på et livslangt passioneret samarbejde, der involverer generationer af håndværkere og utallige timers arbejde i værkstedet med at udvikle prototyper og produktionsteknikker for adskillige Wegner-modeller.
Brands | |
---|---|
Designere |