Ønskes mere information?

/
/
KK47000 – Safaristolen

KK47000 – Safaristolen

Carl Hansen & Søn

Kaare Klints KK47000 Safaristol er en videreudvikling af de stole, som en amerikansk filmfotograf og hans kone medbragte på en afrikansk safaritur i 1930’erne.

Klint så parrets billeder og bemærkede stolene. De var formentlig baseret på indiske Roorkhee-stole, som blev anvendt af det britiske militær og var blandt de første byg selv-møbler. Denne type af stole kunne samles uden værktøj og havde limfri samlinger med en ekstra stabil konstruktion, som forstærkedes, når man satte sig i stolen.

I sit arbejde med stolen fokuserede Klint på at forenkle og forfine stolens komposition og give den et strammere udtryk. Han kunne præsentere den færdige Safaristol ved Københavns Snedkerlaugs Møbeludstilling i 1933.

Klints sofistikerede stol er inspireret af sine britiske forgængere og samtidig indbegrebet af hans karakteristiske systematiske tilgang, fine håndværk og bemærkelsesværdige sans for proportioner og materialer.

Brands

Designere