Kinastolen™
Fritz Hansen
Kinastolen™ blev designet af Hans J. Wegner i 1944. Wegner fandt sin inspiration i den tidsløse æstetik han så i antikt kinesisk stoledesign fra det 17. og 18. århundrede, og Kinastolen™ fremstår som et resultat af Wegners livslange og utrættelige søgen efter at forstå træets natur og udforske dets muligheder. I sine moderne fortolkninger udfolder Wegner sit talent som træhåndværker og sin flair for udtryksfuld og skulpturel funktionalisme.
Kinastolen viser Wegners klare holdning til at møbler skal være smukke set fra alle vinkler, som fritstående momumenter over det ubrydelige bånd mellem håndlavede former og udsøgte, naturlige materialer.
Brands | |
---|---|
Designere |