Ønskes mere information?

/
/
Kaufmann Bord

Kaufmann Bord

House of Finn Juhl

Finn Juhl tegnede det store arbejdsbord til sit eget hjem på Kratvænget, som han gjorde med mange andre af sine frembringelser. Det er et bord helt i særklasse, med en ultra raffineret kantprofil, der får den ellers solide bordplade til at svæve, som en vinge i luften, over det elegante bordstel.

Finn Juhl har bevidst arbejdet med forskellige træsorter. En mørk bordplade i valnød og et lyst understel i eg, for at fremhæve det bærende og det bårne. Bordets detaljerigdom er, typisk for Finn Juhl, både sanseligt og praktisk begrundet.

Den rundede messingliste, der er lagt ind i tværsargen, er både praktisk og eksklusiv, da den beskytter det lyse træ mod snavs, hvis nogen skulle få lyst til at hvile fødderne på sargen.

Bordet er perfekt udført i eg med bordplade i fineret valnød og er næsten udelukkende håndlavet. Da bordet aldrig er navngivet, har vi tilladt os at dedikere det til Finn Juhls ven, den tidligere direktør på Museum of Modern Art i New York, Edgar Kaufmann Jr., som ”opdagede” Finn Juhl og var med til at sætte skub i hans internationale karriere.

Brands

Designere