Ønskes mere information?

/
/
Japansofaen

Japansofaen

House of Finn Juhl

For firmaet France & Søn tegnede Finn Juhl en række møbler velegnet til mere industriel produktion, som indfriede tidens krav om mere enkle møbeltyper. De mest kendte af disse er nok Japanserien fra 1957, bestående af en lænestol, en skammel, en topersoners sofa og en trepersoners sofa.

Seriens sublime enkelthed og minimalistiske formsprog ligger milevidt fra hans tidligere møbler, og drager paralleller til traditionel japansk byggeskik.

Den tværliggende kraftige rygsprosse, der står på de let spidsede ben, minder om en japansk tempelport. Rygsprossen afsluttes med en hulkehl, der giver et optisk raffinement med stor virkning og er typisk for Finn Juhl, der netop sagde, at afvigelsen ligger i detaljen.

Men selv med denne enkle konstruktion fastholder Finn Juhl sin idé om at markere forskellen mellem det bærende og det bårne, ved at frigøre ryggen fra stellet med afstandsstykker i messing. Japanserien leveres i eg og valnød med håndsyet betræk i stof.

Brands

Designere