Ønskes mere information?

/
/
Jagtstolen

Jagtstolen

Fredericia Furniture

Jagtstolen er designet i 1950 og er Mogensens første arbejde med en fri trækonstruktion og kernelæder. Læderet holdes fast med messingspænder. Den lette og komfortable stol kan nemt flyttes til forskellige pladser i hjemmet.

Ved Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1950 præsenterede Børge Mogensen en møbelserie med temaet “Jagthytten”. For første gang havde Mogensen anvendt en kombination, som han senere skulle blive internationalt kendt for: En massiv træramme med ryg og sæde i udspændt kernelæder. Dette designgreb var inspireret af middelalderlige spanske møbler.

Et af de mere ekstraordinære møbler på Mogensens stand var Jagtstolen. Designet afspejlede strømninger i den internationale modernisme med en sædeforkant kun 30 cm over gulvet. De fremspringende armlæn gør imidlertid, at Jagtstolen er let at komme op fra. I 1958 benyttede Mogensen igen massiv træ og kernelæder til Den Spanske Stol for Fredericia. På en rejse gennem Spanien havde Mogensen set en traditionel maurisk stol med brede armlæn. Han kombinerede dette motiv med sine tidligere arbejder og sin personlige funktionalisme. Den Spanske Stol er udført med geometrisk præcision, og stolen er på én gang robust og elegant.