Ønskes mere information?

/
/
FH429 – Signature Chair

FH429 – Signature Chair

Carl Hansen & Søn

FH429 Signature Chair er designet af Frits Henningsen, der som snedker havde meget høje standarder for sit arbejde. Henningsen producerede altid sine egne design og startede ofte processen med at skabe en lille model – i dette tilfælde af modellervoks og tandstikker.

Stellet blev derefter fremstillet på hans værksted i København og undergik flere måneders test og tilpasninger, indtil Henningsen var tilfreds. Da lænestolen stod færdig i 1954, blev der produceret mindre end 20 eksemplarer af den. Carl Hansen & Søn relancerede designet i 2015. Enkelheden i Henningsens arbejde tog til som hans karriere udviklede sig. Signature Chair blev hans reneste og mest nedtonede design.

Henningsens særlige evne til at kombinere komfort og elegance i smukt svungne design kommer tydeligt til udtryk her i hans sidste projekt. De bløde former og svævende armlæn skaber en enkel og organisk form, der indbyder til ro og fordybelse. FH429 Signature Chair fås med den matchende FH430 fodskammel for ekstra komfort.