Cocktailbord
House of Finn Juhl
Cocktailbordet er tegnet til Baker Furniture i USA for at komplementere den skulpturelle Bakersofa.
I 1950’ernes USA bragede udviklingen afsted, og alt nyt kom derfra. Den nye overklasse gik til cocktailparties, og cocktails blev et hit – godt hjulpet af Hollywoods filmproduktioner. Finn Juhl blev meget imponeret af USA og den amerikanske ekstravagance, som han blev introduceret til gennem sine nye indflydelsesrige amerikanske venner.
Det elegante, trebenede sofabord er en videreudvikling af hans tidligere øjeformede borde, men alting i USA skal som bekendt være større. På trods af størrelsen og på grund af dets organiske form, der er helt uden skarpe hjørner, tillader det fri bevægelighed rundt om bordet.
Cocktailbordet er let og elegant med raffinerede kanter. Bordet leveres i eg eller valnød med bordplade i finér eller højglans laminat i hvid.
Brands | |
---|---|
Designere |