Ønskes mere information?

/
/
CH28

CH28

Carl Hansen & Søn

Hans J. Wegners CH28T loungestol er karakteristisk i sit udtryk og viser hans evige stræben efter den optimale balance mellem funktion og en visuel attraktiv form.

Hans J. Wegner opnåede en fascinerende dynamik mellem det tynde, svungne sæde, den buede ryg og de stærkt skrånende ben. Den specielle konstruktion med de afrundede kanter og fine detaljer giver uovertruffen komfort og et afslappet udtryk. Særlige detaljer er de elegant formede og markante, ovale armlæn, der skyder sig ud fra konstruktionen, samt lyse dækpropper i egetræ, som særligt i udgaven med valnød skaber kontrast til sædets mørke overflade.

Stolen fås i massiv eg og i en kombineret udgave med stel i eg, sæde og ryg i valnød og dækpropper i eg.

CH28T loungestolen fås også i en polstret model, CH28P loungestolen.