Century 2000
Getama
Century-sofaen hed oprindeligt GE300, da Hans J. Wegner designede og lancerede den tilbage i 1957. Den fik i stedet Century-navnet, da den blev relanceret som en sofaserie med stol i år 2000.
Hans J. Wegners mål med serien var at lave en sofa, som var så tilstrækkelig neutral i udtrykket, at den kunne bruges til alle hans mange lænestole.
Century er designet med løse puder i et overpolstret stel med høje gavle, og benene er enten koniske træben i eg, valnød eller stålben med en markeret fod.
Designet er stramt, og mål og hældninger på siddepladserne er – som sædvanlig fra Wegner’s hånd – valgt med stor omtanke.
Brands | |
---|---|
Designere |