Ønskes mere information?

/
/
CADOVIUS FLOWER LAMP

CADOVIUS FLOWER LAMP

dk3

Prisvindende reolsystemer, stole og glasfiber komponenter. Disse er bare nogle af de mange produkter, som gennem tiden er blevet udviklet af den berømte danske designer Poul Cadovius. I 1968 lancerede han den eksklusive og dekorative FLOWER LAMP og kunne dermed også føje lamper til sin imponerende liste af produkter og opfindelser.

FLOWER LAMP er faktisk ikke en lampe i ordets bogstavelige forstand. Det er mere en dekoration – en lille installation der samtidig fungerer som en flot og dekorativ belysning af blomster og planter. Brug en enkelt lampe eller hæng dem i små grupper i forskellige længder. Du kan også gøre som Poul Cadovius gjorde i sit showroom Cirkelhuset og placere lampen tæt ved gulvet ved at lade ledningen gå hele vejen fra loft til gulv.

Poul Cadovius havde en exceptionel evne til at forudse fremtidige forbrugerbehov ud fra den tids trends og tendenser. I 1948 lancerede han det væghængte reolsystem ROYAL SYSTEM® baseret på ideen om, at møbler ikke skal optage gulvplads, og det var også en aktuel trend der i 1968 gav ham ideen til FLOWER LAMP. I 1960’erne var der mange der brugte lamper i haverne til at oplyse dele af blomsterbedene, og med lanceringen af FLOWER LAMP gjorde Poul Cadovius det muligt at videreføre denne trend til indendørs boligindretning. Og mon ikke også han i designprocessen har ladet sig inspirere lidt af 1960’ernes flower power tendenser. Lampens design er ret enkelt. Den består af to halvkugleformede messing farvet aluminiumsskærme forbundet af fire tynde stålstænger, hvor den nederste skærm fungerer som planteskål, der oplyses af lampen i den øverste skærm. En simpel, men genial idé.

Brands

Designere