Vi var på besøg hos Mogens Hansen for at se med egne øjne, hvordan de har produceret den sofa, vi netop har fået i udstillingen.

Mogens Hansen emmer af dansk. Ja, du kan næsten høre det på navnet, ikke? Mogens Hansen. Så bliver det ikke mere dansk.

Hos Mogens Hansen bestræber de sig faktisk også på at holde det så dansk, som de nu kan. Derfor producerer de selv møblerne på deres fabrik i Hasselager. En flot fabrik med blot lidt over 10 år på bagen, som ligger i Hasselager lidt uden for Aarhus.

Vi lagde selv vejen forbi Mogens Hansen en onsdag i april.

Sofa med ny type læder

Sagen er nemlig den, at de hos Mogens Hansen har taget en ny læder i brug. Den har de kaldt for Camaro, og det er en olivengarvet anilinlæder, som tilbydes i fem smukke farver.

Hos Mogens Hansen går de meget op i bæredygtighed. Det står tydeligt for en, når man besøger fabrikken og ser den enorme blomstermark, som de har sået på arealerne uden for den hvide bygning.

Derfor er den nye type læder ikke kromgarvet. I stedet benytter man sig af naturlige materialer for at klargøre læderet til brug på møblerne.

Over tid vil læderet ændre udtryk, og der kan forekomme naturlige ar og mærker på det, men det fortæller bare en historie om, at det kommer fra et dyr, der har haft et dejligt liv på marken.

Det fantastiske læder er en del af en kampagne på MH276/376, som Mogens Hansen har sat i søen, og derfor skulle de producere en sofa, som kunne indgå som en del af vores udstilling.

Dén sofa ville vi rigtigt gerne se blive produceret. Og det fik vi altså lov til.

Processen

Stellet til sofaen kommer fra Hadsund, og puderne kommer fra Odense eller Aars, og så er Mogens Hansens dygtige ansatte ellers klar til at påbegynde det håndværksmæssige puslespil – nemlig at samle sofaen.

Først bliver læderet klippet i passende stykker, så det er klar til at blive bearbejdet. At læderet hos Mogens Hansen bliver håndskåret. På den måde sikrer man kvaliteten og møblets levetid. Hvert eneste stykke læder har sit eget DNA, og det vurderes af Mogens Hansens tilskærere med hånd og øje, hvilket kræver mange års erfaring, opmærksomhed og ikke mindst viden.

En lædersofa består af op til 150 stykker læder, og når læderet er skåret til, sendes det ind i systuen. Her skal det nu syes sammen, så det passer til puderne, og så polstreren kan betrække sofaen i det rette læder, uden at der bliver for meget spild.

Så langt så godt. Nu skal puderne betrækkes med det læder, som de har syet på systuen, og i løbet af ingen tid har man altså færdige puder til sofaen.

Inde i en af hallerne på fabrikken hører polstrerne til. Her står de på række ved hvert deres arbejdsbord og polstrer forskellige stole og sofaer.

De starter med at tage den ryg, arm eller ramme, der nu passer til den model, de skal producere. Den hiver de med sig over på arbejdsbordet, og så starter processen ellers med at betrække delen med læderet.

Processen gentages med næste del, og løbende får polstreren samlet flere og flere dele til sofaen, så han til sidst kan sætte den sammen til den sofa, vi skal have i udstillingen.

Som noget af det sidste bliver den færdige sofa sendt til intern kvalitetskontrol hos Mogens Hansen.

Det færdige resultat

Og vupti! Nu har vi en ny, flot Mogens Hansen-sofa stående i udstillingen. Som skrevet indgår den i en kampagne, hvor du faktisk kan spare i omegnen af 40 procent på MH276/376. Du bestemmer selv, om den skal være polstret i Kvadrat-stoffet Fiord eller i den nye Camaro-læder, der kan fås i fem flotte farver.

Kontakt os her for at høre om mulighederne!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få information omkring de seneste, nyheder, tilbud og meget andet.