På jagt efter et rundt spisebord? 8 runde spiseborde fra Vodskov Bolighus

Er du på udkig efter et rundt spisebord? Lad dig inspirere i dette blogindlæg, hvor vi kommer rundt om 8 runde spiseborde, der kan fås i Vodskov Bolighus.


Runde spiseborde er blevet meget populære, og der kan være flere fordele ved at anskaffe sig et rundt bord. Mange synes, at det er mere intimt at sidde ved et rundt bord, da man kan se alle personer omkring bordet.

Derudover er der flere steder, hvor et rundt spisebord passer bedre i rummet. I dette indlæg kommer vi omkring 8 forskellige – runde – spiseborde. De vejledende priser er anført, og så er vi altid klar med et godt tilbud.

Vidste du, at vi tilbyder attraktiv møbelfinansiering med Sparxpres? Læs mere her.

Ten Table – dk3

Det første runde spisebord, som vi tager fat i, er det skønne Ten Table fra dk3. Ten Table fås i flere forskellige størrelser og træsorter, og det fås endda også i både rektangulære og ovale udgaver. Bordet er kendetegnet ved den smukke søjle, der får det til at se ud som om, at bordpladen svæver.

Søjlen har videre den egenskab, at du har frihed til at placere stolene rundt om bordene uden at et ben kommer i vejen.

Den kubeformede fod i massivtræ danner dermed et robust og elegant fundament for bordpladen og giver bordet en lethed, hvilket understreges af de fint udformede detaljer som f.eks. kubens smukke lodrette riller og bordpladens skrånende kant.

Ten Table i Ø140 i olieret vildeg – vejledende 51.875,-.

PK54™ – Fritz Hansen

Det næste bord, vi tager fat i, er et vaskeægte designikon. Poul Kjærholm har lavet mange ikoniske designs, men når vi når til spisestuen, er der nok ikke mange, der når PK54-bordet til sokkeholderne.

I dette bord er der virkelig tale om, at modsætninger mødes.

En cirkel mødes med en firkant, marmor mødes med mineral. Hver eneste gang du kigger på bordet, vil nye detaljer komme til syne. Med en bordplade i italiensk marmor eller granit og en satinbørstet stålramme er bordet og dets fine ujævnheder et naturligt samlingspunkt i ethvert rum.

PK54 i matslebet grå-brun marmor – vejledende 82.499,-.

CH337 – Carl Hansen & Søn

Når dette bord tages med på listen, er der nok tale om en fordrejning af sandheden. Det er nemlig ikke et helt rundt spisebord. Hans J. Wegners CH337-spisebord er således ellipseformet. Man får dog mange af de kvaliteter, som mange søger ved et rundt bord.

I sin grundform er bordet beregnet til fire personer, men vil nemt kunne forlænges.

Bordet fås i forskellige træsorter og behandlinger.

CH337 i sæbebehandlet eg – vejledende 22.095,-.

Androgyne Dining Table – Audo Copenhagen

Androgyne-serien er en populær serie af borde fra Audo Copenhagen. Det runde spisebord i serien fås i to størrelser – Ø120 samt Ø150.

Bordet fås i eg samt røget eg og enten med marmor eller eg på bordpladen – marmor fås dog kun på det lille spisebord.

Androgyne Dining Table Ø120 med marmor – vejledende 29.890,-

JG Table – Fredericia Furniture

JG Bordet er resultatet af designer Jørgen Gammelgaards ønske om at skabe et enkelt og elegant bord med et stel, der ikke begrænsede pladserne om bordet.

For at opnå mest muligt benplads til de siddende tegnede han en unik, centreret stålkonstruktion, der ikke blokerede for bordets hjørner, men som alligevel gav bordet stabilitet og ikke mindst var grafisk og æstetisk at se på.

JG Table Ø140 med sort linoleum, kant i sort eg og sort stel – vejledende 23.995,-.

Embrace – Carl Hansen & Søn

Embrace er en serie af forskellige møbler, som den østrigske designtrio EOOS har skabt for Carl Hansen & Søn.

I serien er der flere størrelser af runde spiseborde, hvor ben, kant og bordplade kan kombineres på forskellige måder.

Bordet består groft sagt af tre dele: en base af træ, et stel af stål samt en rund bordplade. Bordbenene er trukket ind på midten af bordet for at opnå maksimal benplads.

E020 Embrace spisebord Ø 139,5 sort eg med sort linoleum og sort kant – vejledende 18.895,-.

pp75 – PP Møbler

Det runde spisebord pp75 er resultatet af en besværlig designproces, hvor Wegner forsøgte at maksimere både knæ- og benplads for dem, der sad ved bordet. For at opnå dette skabte Wegner et smukt spisebord med ben samlet i midten. Han brugte geometrisk teori til at understøtte bordpladen i massivt træ med så lidt belastning og så meget plads som muligt.

Som med mange af Wegners designs har han forenet æstetik og funktion. Stålet bliver ikke bare en funktion, der skal stabilisere bordet, men kommer til at fungere som en smuk detalje.

Bordet fås i forskellige træsorter og behandlinger og i to størrelser; Ø120 samt Ø140.

pp75 i Ø120 i sæbebehandlet eg med to tillægsplader – vejledende 69.375,-.

Circular – Fritz Hansen

Fritz Hansens bordkollektion tæller klassikere som Super-Ellipse™ og Super-Circular™, og de ikoniske borde fås i mange forskellige udgaver.

Det cirkulære bord er designet af Arne Jacobsen og viser tydligt hans geniale sans for proportioner.

Bordets steldesign står i forbindelse med både Ægget™ og Svanen™ stolene. A825 bordet er legemliggørelsen af den underspillede, geometriske renhed der kendetegner Jacobsens møbeldesigns, med en enkel, ukompliceret konstruktion og rigeligt med benplads til fire stole til brug som spisebord.

Circular spisebord Ø120 med hvid laminat og krom stel – vejledende 20.499,-.

Dette var blot et udpluk af de mange runde spiseborde, som vi har i vores sortiment.

Fandt du ikke et rundt spisebord, der faldt i din interesse? Tøv ikke med at kontakte os – så kan vi hjælpe dig i mål med dit nye spisebord.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få information omkring de seneste, nyheder, tilbud og meget andet.