Nye Limited Edition-lamper fra Louis Poulsen

Vi kan nu løfte sløret for efterårets Limited Edition-lamper fra Louis Poulsen.

Selvom det er over 55 år siden, at lysets mester – Poul Henningsen – drog imod det evige lys, lever hans designs for alvor videre.

Det er blandt andet det, som Louis Poulsen fejrer, når de præsenterer de forskellige PH Limited Editions. I dette efterår er vi så heldige, at der kommer hele to særlige udgaver af de skønne PH-lamper: PH 3/2 Limited Bord samt PH 3/3 Limited Pendel.

PH 3/2 Bord

Poul Henningsens bordlampe 3/2 er en af de allermest populære produkter fra PH-kollektionen. PH 3/2 Limited Edition Bord er designet til at give optimal belysning og en varm atmosfære. Lampen passer perfekt i en vindueskamp eller på en hylde.

Overskærmen, stellet og den elegante afbryder er alle lavet af børstet messing, som en diskret reference til Poul Henningsens brug af klassiske materialer af høj kvalitet. Det smukke samlerobjekt er desuden mærket med Poul Henningsens initialer.

PH 3/3 Pendel

Den smukke Limited Edition-pendel er den perfekte tilføjelse til et moderne hjem. Den specialdesignede messingbaldakin matcher overskærmen i messing perfekt. Begge har hårfine linjer, der følger armaturets form. Også dette samlerobjekt er mærket med PH’s initialer – ved denne er de placeret på fatningshuset.

For begge lamper er det tilfældet, at de vil patinere smukt med tiden og give lampen endnu mere karakter, hvis man ikke behandler messingen. Hvis man ønsker at bevare det oprindelige udseende, kan man vælge at polere lampen forsigtigt engang imellem.

Overskærmen i messing leder lyset nedad, mens den malede hvide inderside reflekterer lyset blødt.

De to lamper vil kun være tilgængelige ind til den 31. december. Pendlen koster 12.595,- i vejledende udsalgspris, mens bordlampen i vejledende udsalgspris koster 13.695,-.

Er du interesseret? Så tøv ikke med at kontakte os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få information omkring de seneste, nyheder, tilbud og meget andet.