Nu relanceres Finn Juhl-stol – byd velkommen til The Whisky Chair

I forbindelse med 3daysofdesign bliver The Whisky Chair nu relanceret.

Fra den 15. til den 18. juni er der 3daysofdesign i København. Her vil mange forskellige brands være vært for events og både nye- og relanceringer.

Det er også tilfældet for House of Finn Juhl, der fra sit showroom i Gothersgade er vært for en relancering af et ekstravagant Finn Juhl-møbel.

The Whisky Chair

Finn Juhl var ikke kendt for at tænke kommercielt, når han designede sine møbler, og det er The Whisky Chair et perfekt eksempel på.

Stolen blev udstillet i forbindelse med Snedkerlaugets udstilling i 1948, men den blev ikke sat i produktion, da den var lidt for ekstravagant for det socialdemokratiske Danmark.

Nu er tiden dog inde.

Særligt nummereret og særligt glas

Stolen er produceret i udsøgt amerikansk valnød af fineste kvalitet. Den er desuden håndbetrukket med læder og/eller tekstil. Videre er stolen udformet med de karakteristiske messingfødder, som man kender fra flere af Finn Juhls produkter.

Ved køb vil kunderne modtage et unikt mundblæst glas fremstillet af glasmager Mikkel Yerst i Silkeborg, Danmark. De første 250 solgte stole er nummererede, og med hver stol modtager kunden en gratis flaske specialfremstillet whisky fra Stauning Whisky.

Vil du vide mere om den “nye” Finn Juhl-stol? Så tøv ikke med at kontakte os.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få information omkring de seneste, nyheder, tilbud og meget andet.