Nationalbanken regnes for at være et af Arne Jacobsens absolutte hovedværker, og det var faktisk den sidste bygning, som han nåede at tegne, før han døde. Nationalbanken er opført i årene 1965-1978, og allerede året efter at første etape blev færdig, døde Jacobsen som 69-årig.
Da Arne Jacobsen tegnede Nationalbanken havde han for længst slået sit navn fast som en de største danske designere, men ikke desto mindre har Nationalbanken – som bygning – delt vandene.
Med Holmens Kirke og Børsen som naboer
I 1961 udskrev Danmarks Nationalbank en arkitektkonkurrence for fem af tidens førende arkitekter. I 1944 havde man nemlig påbegyndt opkøbet af de resterende ejendomme i karéen rundt om den oprindelige bankbygning, som var tegnet af J. D. Herholdt.
I 1961 havde man opkøbt den sidste ejendom, og man var derfor klar til at udpege den arkitekt, der skulle påtage sig opgaven. I konkurrenceprogrammet lagde Nationalbanken vægt på, at arkitekterne skulle tage særligt hensyn til bankens centrale beliggenhed nær Slotsholmen og med Christiansborg, Holmens Kirke og Børsen som naboer.
Arne Jacobsens forslag tog kegler
Et flertal i dommerkomiteen udpegede Arne Jacobsen som vinder af konkurrencen. Der blev i den forbindelse lagt vægt på, at han med sit forslag netop havde taget hensyn til naboerne, og i det lå der blandt andet, at en betydelig del af bygningen mod Holmens Kirke kunne opføres som lav bebyggelse.
Det var et krav fra Nationalbankens side, at alle funktioner kunne fungere i byggeperioden. Derfor valgte man at dele byggeriet op i tre etaper, hvor den første foregik mellem 1965-1971. I 1971 døde Arne Jacobsen pludselig, og Dissing+Weitling overtog det videre arkitektarbejde med byggeriet.
Otto Weitling var fra 1964 Arne Jacobsens kompagnon, og han var desuden fra starten sagsarkitekt på byggeriet. Derfor blev det betragtet som ganske naturligt, at han, sammen med kollegaen Hans Dissing, videreførte tegnestuen med de samme medarbejdere, men under et nyt navn.
Selvom Arne Jacobsen ikke var med på hele rejsen, emmer bygningen både indvendigt og udvendigt af Arne Jacobsen-ånden. Han var kendt for ikke at overlade noget til tilfældighederne, hvorfor han ofte designede interiør specielt til den enkelte bygning.
Til Nationalbanken designede han blandt andet Lilje-stolen, VOLA-armaturet og Banker’s Clock-uret.
Den smukkeste lilje
Det er fælles for mange af Arne Jacobsens designikoner, at de er blevet tegnet til en specifik bygning. Ægget og Svanen er for eksempel tegnet til SAS Royal Hotel, Oxford-stolen blev tegnet til St. Catherine’s College i Oxford, og Liljen er altså tegnet til Danmarks Nationalbank, hvor Arne Jacobsen desuden førte pennen til VOLA-armaturet og Banker’s Clock-uret.
Liljen – eller 3108 – er en videreudvikling af de ikoniske skalstole, som Arne Jacobsen designede. Den er faktisk det yngste medlem af familien, der tæller stole som Serie 7, Grand Prix, Myren og så videre. Selvom Arne Jacobsen tegner Liljestolen til Nationalbanken, kommer den faktisk til at indtage en anden Arne Jacobsen-bygning, før sidste etape af Nationalbanken står færdig. Arne Jacobsen har tegnet Rødovre Bibliotek, der står færdig i 1969, og her indgår Liljen som en del af bibliotekets interiør.
Arne Jacobsen betragtede altid sit nyeste værk eller den nyeste model som den bedste, og sådan var det også med Liljen. De foregående skalstole havde bygget op til den store finale, og i dag fremstår Liljen som et bevis på, at æstetik og funktionalitet sagtens kan gå hånd i hånd.
I anledningen af Arne Jacobsens 120 års fødselsdag har Fritz Hansen lanceret blandt andet Liljen i en helt ny jubilæumsudgave. Kontakt os for mere info!
