Lænestole med sheepskin – eller fåreskind – er blevet utroligt populære. De er dejlige at sidde i, og så taler det lige ind i den nordiske indretning.
I Vodskov Bolighus har vi et bredt udvalg i lænestole, som kan fås med sheepskin. Nogle af dem har vi i udstilling, mens andre kan bestilles.
Lænestolene kan du blive klogere på her.
1: My Own Chair Special Edition – byLassen
Arkitekten Flemming Lassen er manden bag flere store designikoner. My Own Chair blev dog aldrig for alvor en succes, da Flemming Lassen designede den tilbage i 1938 og udstillede den på Snedkermestrenes årlige udstilling sammen med Snedkermester Jacob Kjær.
Dengang havde folk nemlig svært ved at se fordelene i den todelte ryg. Mange var bange for at få træk ind på ryggen som følge af hullet mellem ryg og sæde.
Det rokkede dog ikke ved Flemming Lassens egen tilfredshed med stolen. Han var faktisk så glad for den, at den blev hans yndlingsstol. Han sad i den til hans død, og kort herefter blev stolen solgt på auktion til et hammerslag på 900.000 danske kroner.
Senere har de fleste andre heldigvis også fået øjnene op for stolen. byLassen besluttede sig for at sætte den i produktion, og i foråret 2022 er der så kommet en Special Edition i fåreskind.
My Own Chair Special Edition er en eksklusiv udgave af My Own Chair med stel i valnød og sheepskin-polstring. Der er desuden knapper i rygstykket, og på alle måder er der kælet for detaljen og kræset for håndværket.
Stolene er individuelt nummereret med en messingplade under bunden. Specialudgaven er en hyldest til Flemming Lassen som en markering af, at han ville være fyldt 120 år den 23. Februar 2022.
Vi har netop fået stolen i vores udstilling – få en smagsprøve i galleriet her eller kom ind til os i Vodskov Bolighus og se den med egne øjne.
2: Lille Petra – &Tradition
Lille Petra er ligesom My Own Chair designet tilbage i 1938, men modsat Flemming Lassens stol, så vandt Lille Petra øjeblikket indpas på den danske designscene.
Lille Petra er designet af Viggo Boesen. Den blev vist frem på Københavns Snedkerlaugs udstilling, og efterfølgende vandt den priser på udstillinger i såvel New York som Berlin.
Lille Petra er – som navnet antyder – en lille lænestol. Det gør den i stand til at passe ind i alle slags rum og indretninger, men det gør bestemt ikke noget dårligt ved komforten.
Prøv den selv i Vodskov Bolighus, hvor vi har den udstillet.
3: Pelikanstol – House of Finn Juhl
Pelikanen er et af Finn Juhls absolutte mesterværker. Men ironisk nok var det først 12 år efter Finn Juhls død, at den for alvor blev introduceret.
Den blev godt nok præsenteret på Snedkerlaugets udstilling i 1940, men på det tidspunkt var den – ligesom tilfældet var for My Own Chair – forud for sin tid og stak ud på grund af sine aparte former og tykke ben.
Derfor blev den kun produceret i ganske få eksemplarer. I 2001 blev den dog genopdaget af Henrik Sørensen og Ivan Hansen, som netop havde fået overdraget rettighederne til Finn Juhls designs af enken Hanne Wilhelm Hansen.
Siden er 20 år gået, og i dag er Pelikan-stolen elsket og beundret. Den er blevet et vaskeægte designikon.
Stolen fås i flere forskellige udgaver – blandt andet med sheepskin, som du kan se i vores udstilling.
4: Den Trætte Mand – byLassen
byLassens fundament hviler på skuldrene af brødrene Flemming og Mogens Lassen.
I byLassens kollektion er det primært Flemming, der er designeren bag stolene, og det er også tilfældet med Den Trætte Mand.
Stolen blev udstillet ved Snedkerlaugets årlige udstilling i 1935, og lige siden har den været en elsket lænestol.
Flemming Lassen var meget optaget af, at man skulle sidde godt i de stole, han designede. Og det er også tilfældet ved Den Trætte Mand, hvor man med Flemming Lassens egne ord skulle sidde ”så varmt og trygt som en isbjørneunge i favnen på sin mor midt på indlandsisen”.
I Vodskov Bolighus har vi Den Trætte Mand udstillet i varianten Moonlight Sheepskin med tilhørende fodskammel.
5: Eva – Bruno Mathsson
Eva-stolen er den mest kendte stol, som Bruno Mathsson har designet. Han designede stolen tilbage i 1934, og siden har stolen været en klassiker blandt lænestole.
Sheepskin er de senere år blevet meget populært, men Eva-stolen var faktisk en af de første lænestole, som blev beklædt med fåreskind.
Stolen er anderledes i udtrykket end mange af de andre stole i sheepskin, som vi sælger i Vodskov Bolighus. Du kan se stolen her:
6: Wulff – &Tradition
Wulff er en fantastisk smuk lænestol, hvis polstrede form hylder de håndlavede designs fra 1930’erne. Wulff er overlegent håndværk og enestående komfort med sheepskin, der dækker sædet og ryglænet.
Stolen kan bruges som en loungestol til stuen eller soveværelset, og dens arkitektoniske form tilføjer et stilfuldt udtryk til ethvert interiør.
I Vodskov Bolighus har vi Wulff-stolen udstillet i sheepskin.
7: Ingeborg – byLassen
Den smukke Ingeborg-stol blev oprindeligt designet af Flemming Lassen i 1940. Også denne stol blev produceret af snedkermester Jakob Kjær, der producerede Flemming Lassens møbler til Snedkerlaugets årlige møbeludstilling.
Den charmerende lille stol er navngivet efter Flemming og Mogens Lassens mor, kunstneren Ingeborg Winding.
På trods af sin lille størrelse lyser Ingeborg ethvert rum op med sin charme og eksklusive stil. Ingeborg er smuk fra alle vinkler, og kan placeres hvor som helst i rummet uden at tage for meget plads.
8: TMBO – Mazo
TMBO-stolen kom for nyligt i produktion, men den blev faktisk allerede designet tilbage i 1935, hvor arkitekten Magnus Læssøe Stephensen lavede det første udkast til stolen.
Han fandt inspiration til stolen – og til hele TMBO-serien – i japanske designtraditioner. Det handler om at fejre livet på en tilbagelænet og selvsikker måde, og det indbyder stolen til med den markante buede form.
Vi har den smukke TMBO-stol fra Mazo i udstillingen i netop sheepskin i vores butik i Skagen.
9: Stay Lounge Chair – GUBI
Stay-lænestolen har en skulpturel og organisk form, der udover at give et nutidigt udtryk, også omfavner dig og opfordrer dig til at blive siddende.
Stay Lounge Chair er designet af Space Copenhagen for GUBI, og den smukke stol fås i flere forskellige udgaver. Både med lav og høj ryg og altså også i sheepskin.
Space Copenhagen blev grundlagt i 2005 af Signe Bindslev Henriksen og Peter Bundgaard Rützou og er en tegnestue, der arbejder på tværs af flere discipliner fra boligindretning til private hjem, hoteller og restauranter over hele verden.
De har designet møbler, lamper og interiør for en lang række producenter – heriblandt GUBI.
10: Ditzel Lounge Chair – Fredericia Furniture
Ditzel Lounge Chair er med sit imødekommende og omfavnende design et velkomment og roligt helle – en moderne version af den traditionelle lænestol, som samtidig tilbyder en stilfuld siddeløsning.
Nanna Ditzel var en enestående designer med mange talenter og meget lidt tålmodighed med status quo. Med sit øje for organiske former og sine eksperimenter bragte hun som husdesigner for Fredericia i 1980’erne en avantgarde kant til virksomhedens produkter i fællesskab med Thomas Graversen.
Ditzel gik sammen med sin mand Jørgen Ditzel om at lave en stol, der skulle få folk til at tænke anderledes ved at sidde anderledes. Ditzel Lounge Chair er designet til at være smuk fra alle vinkler.
Dens skulpturelle og organiske silhuet er inspireret af naturen og understøttes af de skrå træben, der giver den et legende udtryk. Den er en moderne version af den traditionelle lænestol, der passer perfekt til menneskets former. I kombination med den let buede ryg, der umærkeligt går over i armlæn, giver stolens bredde ekstra siddekomfort.
Stolen inviterer dig ind i en hyggelig og rummelig atmosfære, og det gør Ditzel Lounge Chair særligt anvendelig i omgivelser, der opfordrer til socialt samvær.
Er du blevet inspireret?
Det var et udsnit af de lænestole, som du kan købe hos os.
Var der ikke noget, der faldt i din smag, eller er du blevet inspireret til at kigge på flere stole? Så kan du se flere af vores lænestole her. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte os her.