Siden LE KLINT åbnede sin butik i København i 1943, er produkterne for alvor blevet optaget som en del af den danske designarv.
De klintske lamper er blevet udviklet i samarbejde med arkitekter og designere gennem hele det 20. århundrede og er løbende blevet justeret i takt med teknologiens fremskridt.
Historien om LE KLINT er således ikke blot virksomhedshistorie, men ligeledes design- og teknologihistorie gennem mere end hundrede år.
En udvikling, som har betydet, at LE KLINT i dag er en moderne produktionsvirksomhed, der samtidig holder fast i en stærk tradition for håndværk.