Berg Furniture

“Enten gør vi det rigtigt, eller også gør vi det ikke!”

Det er Bergs holdning til høj kvalitet. Suveræn siddekomfort og høj finish er mindst lige så vigtigt for dem som at frembringe rene linjer i et formfuldendt design og kæle for håndværksmæssige og tekniske detaljer, også selv om de ikke altid er synlige.

De kalder det Comfort in design og lader detaljerne tale deres eget universelle sprog.

Berg Furniture blev grundlagt i 1974, og kærlighed til design og godt håndværk har lige siden været virksomhedens kendetegn – gennem årene sikret af en stabil medarbejderstab, hvoraf mange har været med fra begyndelsen.

Stoltheden over deres arbejde kan aflæses i hver eneste syning og detalje, og de lægger gerne navn til og signerer alle møbler personligt.

Signeret af medarbejderen

Berg Furnitures møbler fremstilles af erfarne og dygtige medarbejdere, der alle har øje for kvalitet og detaljer. Gamle håndværksdyder holdes i hævd i alle led af processen. Fra den første, grundige sortering af læderet til optegning og klipning med saks og håndmaskine. De enkelte stykker tilpasses i farve og struktur, så resultatet fremstår smukt og harmonisk.

Polstring og syning udføres fortsat som rigtigt håndarbejde.

Det er efter Bergs opfattelse den eneste måde at sikre et optimalt og perfekt resultat af højeste kvalitet – og det vil medarbejderne gerne skrive under på. Deres signaturer findes på hvert eneste møbel, og hvert eneste møbel har sin egen produktionsrapport. Et møbel fra Berg Furniture fremstilles med hånd, hjerte og omtanke.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få information omkring de seneste, nyheder, tilbud og meget andet.