Aiayu

Historien om Aiayu begynder med mødet med lamauld for 17 år siden.

Alt ved lamauld er perfekt udviklet til at klare livet i det bolivianske højland. Deres uld er blød, varm og hypo-allergen, og eftersom de er ’gentle grazers’, er deres indvirkning på jorden minimal.

Lamauld findes i mange smukke farvenuancer, og de fleste af Aiayus lama-strik er derfor helt naturlige og ufarvede. Hver enkelt strik er fremstillet på en WRAP-certificeret fabrik i Bolivia, som renser og genbruger spildevand, samt udelukkende anvender vedvarende energi.

Ansvarlighed

Historien om Aiayu er historien om at forelske sig i naturens bedste materialer.

Aiayu afsøger verden for materialer som Eri-silke, lama-, yak- og Sartuul-uld, og støtter små familiefarmere, nomadiske hyrder og bæredygtige producenter, der gør tingene anderledes.

De mener ikke, at plastic hører til hverken i naturen eller på vores hud, og over 98% af deres kollektioner er derfor fri for syntetiske materialer. Klassikere fremstillet af naturmaterialer føles bedre, ser bedre ud, inspirerer os til at passe ekstra godt på tingene, og kan bortskaffes på forsvarlig vis, når deres levetid er udløbet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få information omkring de seneste, nyheder, tilbud og meget andet.