Ønskes mere information?

/
/
LOWLIGHT TABLE

LOWLIGHT TABLE

dk3

Efter lanceringen af de klassiske plankeborde i massivt træ, dk3_3 TABLE i 2009 og TREE TABLE i 2011, mente dk3s stifter og designer Jacob Plejdrup, at det var tid til at udtænke et nyt design og tage plankebordet et skridt videre. Han ønskede at lave et bord med udgangspunkt i det samme designkoncept som de foregående dk3-borde, men med et mere åbent og let udtryk, så der var plads til lys og luft omkring bordet. Og således fik idéerne til LOWLIGHT TABLE form.

Det tog dog ikke mindre end 18 måneder at færdiggøre alle bordets elementer, før det endelig kunne lanceres i 2014. Det krævede en høj grad af håndværksmæssig dygtighed, grundighed og tålmodighed for møbelsnedkerne at få helt styr på alle detaljer og nå et tilfredsstillende resultat, som kunne leve op til tegningerne. Og det lykkedes dem at få givet designidéerne form og skabe et bord med en kompleks konstruktion, men som fremstår både enkelt og let. LOWLIGHT TABLE beskrives måske bedst med Da Vincis berømte ord “Enkelhed er det ultimative raffinement”.

Bordet er kendetegnet ved et åbent og let skrånende stel, som passer perfekt til den afrundede, skrånende kant på bordpladen. Stellet i sort pulverlakeret stål giver god stabilitet og siddekomfort ved bordet, og bordpladen kan forlænges med udtræksplader.

I 2017 blev LOWLIGHT-designet udvidet med en ny version med navnet HIGHLIGHT TABLE, som har en bordplade i vild eg eller vild valnød og naturlige, rå kanter.

Yderligere information
Brands

Designere