Getama

Historien om Getama tager sin begyndelse i den nordjyske by Gedsted, hvor den unge, innovative og driftige snedker Carl Pedersen fik sig en god idé.

 

I slutningen af 1800-tallet var det de færreste forundt, at få sig en god nats søvn. På den tid var madrasserne nemlig lavet af halm eller lyng.

 

I 1899 fik han nemlig den idé, at man kunne bruge tang til fremstilling af madrasser. Med sin placering ud til Limfjorden var Gedsted det perfekte sted at indhente tang til formålet, og Carl Pedersen fik hurtigt produceret komfortable madrasser fyldt med den nordjyske tang under navnet Gedsted Tang- og Madrasfabrik.

 

Madrasserne var populære. De var faktisk så populære, at Carl Pedersen allerede året derpå måtte bygget et nyt og større værksted. Sortimentet af madrasser blev suppleret, og i 1910 lancerede Gedsted Tang- og Madrasfabrik sine første senge- og møbelkollektion. 

Samarbejde med Wegner og nyt navn

Gedsted Tang- og Madrasfabrik udfasede langsomt brugen af tang i madrasserne, og i 1949 var det helt slut med at anvende det. Carl Pedersens livsværk havde dog for længst slået sit navn fast som en virksomhed, der var garant for godt håndværk og høj kvalitet. 

Det var Hans J. Wegner også godt klar over, og derfor indledte han i 1949 et samarbejde med Gedsted Tang- og Madrasfabrik. Wegner kom ofte til Gedsted og opholdt sig i flere dage på fabrikken, hvor han snedkererede, finpudsede og justerede de nye møbler, indtil de tilfredsstillede hans æstetiske smag og var udformet på en sådan måde, at de også kunne produceres. 

Wegner blev én af Getamas hovedarkitekter og tegnede adskillige mesterværker for virksomheden. Samarbejdet bragte ofr alvor virksomheden på landkortet, men forsøget på også at komme på verdenskortet krævede et nyt navn. 

Derfor blev Gedsted Tang- og Madrasfabrik i 1953 til Getama.

Internationalt navn - stadig dansk

På trods af det mere internationalt afsøgende navn, er Getama indbegrebet af noget ægte dansk.

Gennem tiden har de – udover med Wegner – produceret møbler for arkitekter som Nanna Ditzel, Mogens Koch og Friis & Moltke.

Kom forbi Vodskov Bolighus og få råd og vejledning om Getama eller send os en mail.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få information omkring de seneste, nyheder, tilbud og meget andet.